Temadag

Onsdag den 13. november 2019 afholdte vi temadag hos Brande Fjernvarme. Vi hørte om, hvordan Brande Fjernvarme har fået monteret en naturgasmotordrevet varmepumpe til produktion af fjernvarme. Dagen sluttede med et besøg på det nye anlæg.

Se oplægget fra IES Energy her
Se oplægget fra Centrica Energy Trading her

Generalforsamling og temadag 2019

Torsdag den 23. maj 2019 afholdte vi generalforsamling og temadag, hvor vi besøgte Christiansfeld Fjernvarme hvor vi så, hvordan man i Christiansfeld med høj effektivitet har kombineret en el-varmepumpe og en absorptionsvarmepumpe og udnytter både solvarme og udeluft som energikilde. Vi hørte indlæg fra Kim K. Jensen, Christiansfeld Fjernvarme samt Leif Hornbak, Tjæreborg Industri

Se oplægget fra Kim K. Jensen her
Se beretningen fra bestyrelsen her

Konkurrenceforvridende vilkår i kraftvarmesektoren

Hvorfor skal de biomassefyrede centrale kraftværker have to konkurrenceforvridende fordele frem for de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker?

Hos Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme undrer vi os over, at de biomassefyrede centrale kraftværker for det første er fritaget for energiafgift på brændslet, men derud over også får et elproduktionstilskud på 15 øre pr. kWh. En afgiftsfritagelse og et elproduktionstilskud, som er medvirkende til at udkonkurrere mange af de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker på ulige vilkår.

Såfremt de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker ikke får nogle vilkår, som gør det attraktivt at byde ind i elmarkedet, risikerer vi i Danmark, at mange gasfyrede decentrale kraftvarmeværker skrotter kraftvarmeenhederne, hvilket kan få katastrofale konsekvenser for den danske elforsyning.

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har tidligere givet sit bud på, hvordan vi i Danmark på en økonomisk forsvarlig og grøn måde kan sikre elforsyningen og samtidig fjerne problemet med bortfald af grundbeløbet for de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker. Her foreslås en afgiftsnedsættelse/-fritagelse for gas til samproduktion af el og varme.

Generalforsamling og temadag 2018

Torsdag den 24. maj 2018 afholdte foreningen generalforsamling og temadag. Vi besøgte Energicentralen i Bjerringbro, der er et samarbejde mellem Gudenådalens Energiselskab og Grundfos. Vi hørte indlæg fra Mogens Dam, Gudenådalens Energiselskab samt Leif Hornbak, Tjæreborg Industri.

Se oplægget fra Mogens Dam her
Se oplægget fra Leif Hornbak her
Se bestyrelsens beretning fra generalforsamlingen her