Den danske strategi om elforsyning har spillet fallit

En turbulent tid med skyhøje priser på energi ser vi hos Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, at de danske kraftvarmeværker, til trods for de meget høje gaspriser, i stigende grad producerer el, og dermed er med til at stabilisere elprisernes yderligere himmelflugt – MEN vi ser desværre også, at den danske decentrale kapacitet ikke er stor nok til at sikre den danske elforsyning.

Den høje pris på naturgas og de heraf afledte priser på andre brændsler, er til at forstå set i lyset af energisituationen i Europa, men der er fra forskellig side mange forklaringer på, hvorfor elprisen er så dyr i Danmark.

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme ser i den sammenhæng, at den danske strategi angående elforsyningssikkerhed har spillet fallit. Danmark har i den grad gjort sig ALT for afhængig af udlandet, og dermed den udenlandske elforsyningssituation og de deraf afledede høje elpriser.

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme spørger sig selv om, hvordan kan man fra dansk side naivt kan tro, at når der mangles el i Danmark, så har vores europæiske naboer nok af el til at sikre vores elforsyning?

Vi har i Danmark brug for at sikre vores egen elforsyning uden at være afhængig af udenlandsforbindelser – det skylder vi den danske befolkning.

 

Danmark har brug for kapacitetsbetaling

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har ved mange lejligheder agiteret for, at rammevilkårene for de danske decentrale kraftvarmeværker har været alt for dårlige i forhold til, at de skulle beholde deres kraftvarmekapacitet.

Vi oplever, at flere og flere kraftvarmeværker skotter deres kraftvarmeenheder, selvom de er i god stand eller i hvert fald ville kunne komme i god stand med forholdsvis simpel renovering. Problemet er, at de decentrale kraftvarmeværker i øjeblikket ikke ser noget incitament til at skulle beholde deres kraftvarmeenheder – DERFOR har vi brug for bedre rammevilkår NU.

Vi har i Danmark brug for en kapacitetsbetaling, når man står til rådighed og kun, hvis man kan lave en samproduktion af el og varme. Ser vi fx på England, så ligger de seneste aftaler på ca. 300.000 kr. pr. MW pr. år man stiller sin kraftvarmekapacitet til rådighed – og det vel at bemærke i en garanteret periode på 15 år. Vi kan i Danmark i høj grad lære noget af englænderne.

Hvor ofte har vi i Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme udtalt:
Hvor skal strømmen komme fra, når det ikke blæser og solen ikke skinner?

I år har danskerne mærket det på deres pengepung – nemlig at el kommer fra udlandet til skyhøje priser og med en CO2-udledning, som i den grad overstiger tilsvarende dansk decentral kraftvarmeproduktion.

 

De danske kraftvarmeværker er nøglen til succes i el-markedet

De seneste års udvikling, hvad angår elektriske varmepumper og elkedler har været en succes. De danske decentrale kraftvarmeværker har forstået at udnytte den fleksibilitet og den overflod, der er af el, når det blæser og solen skinner. Havde det ikke været for de fleksible decentrale kraftvarmeværker, så havde vi måske set et kollaps i elforsyningen med så meget overflod af el i det danske elnet. Og denne succes skal bibeholdes – det vil være dumt at ændre på noget, som fungerer.

Nu mangler de decentrale kraftvarmeværker blot at kunne slutte ringen i forhold til, at kunne hjælpe elmarkedet, når der mangles strøm. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme kan kun opfordre vores politikere til at tage ansvar og sørge for nogle bedre vilkår for de decentrale kraftvarmeværker i forhold til elproduktion i samproduktion med varme.

 

Gassen skal bruges klogt

I dag udgør biogas 30 % af gassen i det danske gasnet. De danske politikere skal have stor ros for, at man nu forsøger, at få de danske individuelle gasvarmekunder over på fjernvarme eller individuelle varmepumper. Den gas, vi har i det danske gasnet, bør nemlig bruges til mere ædle energiformer end blot almindelig varme.

Som vi ser det i Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, så skal gassen bruges klogt, og der, hvor det giver mening – nemlig til procesvirksomheder, som har brug for høj temperatur eller til samproduktion af el og varme, når der er mangel på el i Danmark.

 

Decentral kraftvarme er mere grøn end den generelle danske elforsyning herunder udlandsforbindelserne

Den generelle el-deklaration i Danmark, opgjort af Energinet:
CO2 emission i 2021: 402 g/kWh
CO2 emission i 2020: 368 g/kWh
Kilde: https://energinet.dk/El/Gron-el/Deklarationer

Til sammenligning udleder en typisk dansk gasmotor under 250 g/KWh, når den driftes på ren naturgas

OG HUSK PÅ, at med den høje andel af biogas i gasnettet, så er decentral kraftvarmeproduktion ENDNU mere grøn.

Ovenstående tal er for en typisk dansk gasmotor er baseret på ren naturgas.

Med 30 % biogas i naturgasnettet bør andelen af CO2 emission fra en typisk dansk gasmotor kunne reduceres yderligere med 30%.

Vi ser altså, at vi i Danmark ved hjælp af de decentrale kraftvarmeværker kan ”slå to fluer med et smæk”. Vi kan sikre den danske elforsyning og vi kan nedbringe CO2-emissionen.

Hvor skal strømmen komme fra, når det ikke blæser og solen ikke skinner?

Klima-aftalen mellem de politiske partier fra juni 2020 indeholder ikke en strategi for, hvor strømmen skal komme fra, når det ikke blæser og solen ikke skinner. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme efterlyser derfor en strategiplan for, hvordan el-forsyningen opretholdes på en miljømæssig og økonomisk ansvarlig måde i disse situationer, ligesom der efterlyses en strategiplan for opretholdelse af el-forsyningssikkerheden.

Sort strøm fra udlandet

Igennem de seneste år har Danmark importeret omkring 45% af hele sit el-forbrug, hvoraf en del kommer som klimavenlig strøm fra vand, vind og sol, men hvor der også kommer en del sort strøm produceret på kul og på atomkraft.

Hvis der i forbindelse med den øgede elektrificering i Danmark ikke iværksættes en strategi, som støtter op om indenlandsk grøn produceret kraftvarme, vil andelen af importeret strøm stige i takt med elektrificeringen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme frygter, at den øgede importmænge i stort omfang vil komme som sort strøm fra kul og atomkraft, da udlandet ligesom Danmark også er inde i en elektrificeringsproces, hvor landene omkring Danmark i videst muligt omfang selv vil bruge deres grønne strøm.

 

Skal Danmark gøre sig afhængig af udlandet?

El-forsyningssikkerheden i Danmark er under pres. Der nedlægges flere og flere decentrale kraftvarmeværker, ligesom udfasningen af de centrale kraftværker også er begyndt. Samtidig er elektrificeringen er i fuld gang og fortsætter med hastig vækst.

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme frygter, at Danmark indenfor få år vil blive afhængig af udlandet, når det drejer sig om el-forsyningssikkerhed, med mindre der iværksættes en strategi, som støtter op om, at de danske gasfyrede decentrale kraftvarmeværker bibeholder og/eller udvider deres kraftvarmekapacitet.

Ved at bruge den grønne biogas og andre grønne gasser til decentral kraftvarmeproduktion, når det ikke blæser og solen ikke skinner, vil det også i disse perioder være muligt, at få en stor del af strømmen produceret indenlandsk og grøn. Herved kan Danmark ”slå to fluer med et smæk”. For det første begrænses import af sort strøm fra kul og atomkraft og for det andet bliver Danmark ikke afhængig af udlandet mht. el-forsyningssikkerheden.

 

 

Lad os få en grøn indenlandsk decentral kraftvarmeproduktion

De danske gasfyrede decentrale kraftvarmeværker står klar til at løse denne opgave på en for samfundet billig og effektiv måde. En stor del af kraftvarmekapaciteten forefindes allerede i dag hos de decentrale gasfyrede kraftvarmeværker, ligesom disse værker på få minutter kan opstartes og køre på 100 % kapacitet i modsætning til de centrale kraftværker og de biomassefyrede decentrale kraftvarmeværker, som er meget langsomme i deres kapacitetsregulering.

1400 MW ekstra hos decentral kraftvarme

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme er helt enige med den Klimaplan, der er beskrevet i artiklen ”IDA Klimaplan: Vi får brug for 1400 MW nye gaskraftværker”. I artiklen foreslår de, at der installeres 1400 MW nye gaskraftvarmeværker, samt at de eksisterende Decentrale Kraftvarmeværker holdes kørende som spidslastværker, så vi kan klare os, når vinden ikke blæser.

Hos Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har vi ligeledes undersøgt, hvad der sker i landene, hvorfra balancering af el-nettet ved manglende vind og sol skal komme. Svaret er rimelig enkelt; I Tyskland, Holland og England arbejder man – som i Danmark – med en udbygning af sol og vind, som i 2030 skal dække >60% af elproduktionen. Derfor forudser Brancheforeningen, at der kan forekomme store udfordringer med kapaciteten, når vi oplever tidspunkter med manglende vind og sol.

Gasmotorerne på de Decentrale Kraftvarmeværker har haft forholdsvis mange driftstimer i 2018 og 2019, hvor de har haft en vigtig rolle for samfundet og miljøet, samtidig med at de har produceret varme til en konkurrencedygtig pris. De har produceret el og varme i perioder med høje elpriser, hvor elnettet har skullet balanceres for sol og vind, og gasmotorerne har i den forbindelse bevist deres vigtige og fremtidige rolle i samfundet.

Brancheforeningen mener at Decentrale Kraftvarmeværker skal:

  • Producere varme på gasmotorerne, når det ikke blæser og elpriserne er høje. Her mangler vi kapacitet i el-nettet.
  • Producere varme ved brug af el, når det blæser og elpriserne er lave. Her har vi meget kapacitet i el-nettet.

Læs artiklen fra Ingenøren her

Konkurrenceforvridende vilkår i kraftvarmesektoren

Hvorfor skal de biomassefyrede centrale kraftværker have to konkurrenceforvridende fordele frem for de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker?

Hos Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme undrer vi os over, at de biomassefyrede centrale kraftværker for det første er fritaget for energiafgift på brændslet, men derud over også får et elproduktionstilskud på 15 øre pr. kWh. En afgiftsfritagelse og et elproduktionstilskud, som er medvirkende til at udkonkurrere mange af de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker på ulige vilkår.

Såfremt de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker ikke får nogle vilkår, som gør det attraktivt at byde ind i elmarkedet, risikerer vi i Danmark, at mange gasfyrede decentrale kraftvarmeværker skrotter kraftvarmeenhederne, hvilket kan få katastrofale konsekvenser for den danske elforsyning.

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har tidligere givet sit bud på, hvordan vi i Danmark på en økonomisk forsvarlig og grøn måde kan sikre elforsyningen og samtidig fjerne problemet med bortfald af grundbeløbet for de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker. Her foreslås en afgiftsnedsættelse/-fritagelse for gas til samproduktion af el og varme.

Optimering af K/V anlæg

Et optimalt k/v-anlæg vil have en relativ god økonomi uanset om strømmen afregnes til enhedstarif eller på det frie el-marked.

Specielt for k/v-anlæg på det frie el-marked er det af stor betydning med et optimalt k/v-anlæg, idet dette er grundlaget for at vinde de daglige auktioner og dermed overhovedet at komme i drift. Læs case story fra Sæby Varmeværk her

Mulige metoder til optimering af k/v-anlæg:

  • Udskiftning af udtjente k/v-enheder med nye og højeffektive k/v-enheder.
  • Forøgelse at k/v-kapacitet for bedre udnyttelse af de svingende og til tider meget høje el-priser på det frie-el-marked.
  • Ekstra røggaskøling for kondenserende drift, f.eks. en LT2-røggasveksler på naturgasmotorer.
  • Ekstra røggaskøling for kondenserende drift med røggasskrubber på biogasmotorer.
  • Absorptionsvarmepumpe eller elektrisk drevet varmepumpe i kombination med ekstra røggaskøling.
  • Absorptionsvarmepumpe eller elektrisk drevet varmepumpe i stedet for bortkøling af ladeluftvarme med radiatorkøler.
  • Nedbringelse af afgiftsbelagte røggasemissioner via justering af k/v-enheden eller via røggaskatalysator.
  • Udvidelse af akkumuleringskapaciteten, så varmen kan gemmes, hvis der er en lang periode med høje elpriser.

Erfaringerne viser, at mange optimeringer kan foretages med relativ kort tilbagebetalingstid.

Brancheforenings medlemsvirksomheder hører til blandt de førende virksomheder indenfor den danske kraftvarmebranche og har stor viden om og erfaring med, hvordan man kan optimere et kraftvarmeanlæg.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til brancheforeningens sekretariat, som kan henvise til de medlemsvirksomheder, der har viden om det emne, som ønskes yderligere belyst.