Et optimalt k/v-anlæg vil have en relativ god økonomi uanset om strømmen afregnes til enhedstarif eller på det frie el-marked.
Specielt for k/v-anlæg på det frie el-marked er det af stor betydning med et optimalt k/v-anlæg, idet dette er grundlaget for at vinde de daglige auktioner og dermed overhovedet at komme i drift. Læs case story fra Sæby Varmeværk her
Mulige metoder til optimering af k/v-anlæg:
- Udskiftning af udtjente k/v-enheder med nye og højeffektive k/v-enheder.
- Forøgelse at k/v-kapacitet for bedre udnyttelse af de svingende og til tider meget høje el-priser på det frie-el-marked.
- Ekstra røggaskøling for kondenserende drift, f.eks. en LT2-røggasveksler på naturgasmotorer.
- Ekstra røggaskøling for kondenserende drift med røggasskrubber på biogasmotorer.
- Absorptionsvarmepumpe eller elektrisk drevet varmepumpe i kombination med ekstra røggaskøling.
- Absorptionsvarmepumpe eller elektrisk drevet varmepumpe i stedet for bortkøling af ladeluftvarme med radiatorkøler.
- Nedbringelse af afgiftsbelagte røggasemissioner via justering af k/v-enheden eller via røggaskatalysator.
- Udvidelse af akkumuleringskapaciteten, så varmen kan gemmes, hvis der er en lang periode med høje elpriser.
Erfaringerne viser, at mange optimeringer kan foretages med relativ kort tilbagebetalingstid.
Brancheforenings medlemsvirksomheder hører til blandt de førende virksomheder indenfor den danske kraftvarmebranche og har stor viden om og erfaring med, hvordan man kan optimere et kraftvarmeanlæg.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til brancheforeningens sekretariat, som kan henvise til de medlemsvirksomheder, der har viden om det emne, som ønskes yderligere belyst.